Kategorier
Ikke-kategoriseret

Sådan planlægger du en begravelse

Når der er sket et dødsfald, skal der planlægges en begravelse. Det kan være en meget svær og følelsesladet tid, så vi har her lavet en guide til, hvad du alt skal huske, så du får planlagt en god og værdig afsked for den afdøde.

Find en bedemand

I Danmark vælger langt de fleste at alliere sig med en bedemand, som kan hjælpe med at varetage alle opgaver i forbindelse med et dødsfald og planlægning af begravelse. Det er en kæmpe hjælp, især når man selv sidder midt i sorgen. Vi kan f.eks. anbefale denne bedemand i Kolding, som også har afdelinger i bl.a. Grindsted, Esbjerg, Ribe og mange flere steder.

Møde med præst eller ceremonileder

De fleste danskere bliver begravet fra en kirke eller et kapel. Det foregår ved at præsten afholder ceremonien. Inden ceremonien skal du mødes med præsten for bl.a. at aftale, hvordan begravelsen skal foregå, hvilke salmer eller sange, der skal synges og hvad præsten skal sige i din mindetale. Hvis du ikke vil gøre brug af en præst eller en kirke, kan der foretages en borgerlig begravelse, hvor der vil være en ceremonileder i stedet for.

Bestille kiste/urne

De fleste lader bedemanden håndtere det med at bestille kisten. Du kan dog også selv vælge at gøre det. Hvis der er tale om en bisættelse, skal der både bestilles kiste og urne. Der findes mange typer kister, og de kommer i mange forskellige prisklasser. Du skal vælge den kiste, som du føler passer bedst til afdøde.

Kremering og urnenedsættelse

Hvis afdøde bisættes og efterfølgende kremeres, skal afdøde transporteres fra begravelsen til krematoriet. Krematoriet har i så fald brug for en urne fra dig, som du så får tilbage efter kremeringen. Det tager typisk 7-14 dage at kremere. Hvis du benytter en bedemand, sørger han for transporten. Hvis urnen skal nedsættes på en kirkegård, skal du eller bedemanden aftale tid og dato for dette.

Overflytte afdøde

Afdøde ligger ofte i et lighus mellem dødsfaldet og begravelseshandlingen. Når afdøde så skal begraves i kirke eller i kapel, skal afdøde flyttes hertil. Hvis afdøde også skal kremeres, skal afdøde flyttes fra ceremonien til krematoriet. Bedemanden sørger for al transport, både mellem lighus, kirke/kapel, når han står for begravelsen.

Invitere til mindehøjtidelighed

Når der sker et dødsfald, skrives der ofte en dødsannonce i landets større aviser. Her skal du angive, hvornår begravelsen finder sted. Det er dog ikke sikkert, at alle i afdødes omkreds bliver informeret af dødsannoncen. Det er lige præcis derfor det er en god idé at invitere til begravelsen samt mindesamvær efter begravelsen.

Bestille blomster

Når du benytter en bedemand, har han en oversigt over, hvilke blomster og kranse, der ofte benyttes. Mange vælger her bårebuketter, bådedekorationer, kranse og buketter til kondolence. Det er i sidste ende dig, der bestemmer, hvilke blomster, der skal udsmykke kirken. Du skal dog ikke sørge for at hele kirken er udsmykket med blomster. Gæsterne sender nemlig normalt buketter på forhånd, som lægges foran kisten i kirken/kapellet.

Fremskaffe tøj/ligklæder

Afdøde bliver enten iklædt ligklæder eller afdødes normale tøj. Når du benytter en bedemand, er det han, der iklæder afdøde ligklæder eller det tøj, som du giver til bedemanden. Hvis du selv står for det, skal du selv iklæde afdøde.

Skrive tale

Talen afholdes normalt af præsten eller ceremonilederen under begravelsen – og det er oftest de nærmeste pårørende, der aftaler med præsten, hvad der skal siges. Mange vælger at supplere præstens ord med egen tale til f.eks. mindesamværet. Det er ikke en nem opgave, så det er altid en god idé at forberede talen grundigt, så du har mulighed for at gennemføre, selvom du bliver overvældet af dine følelser.

Takkekort

Når begravelsen er færdig og mindesamværet er afholdt, er det generelt kutyme at udsende takkekort. De skal sendes til alle gæster, der har været forbi, sendt blomster eller på anden vis sendt en kærlig hilsen. De kan med fordel planlægges forud for begravelsen, så de er lettere at sende ud. De kan bestå af f.eks. digte, citater eller en personlig hilsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *