AI er ikke længere et futuristisk eksperiment. For mange brancher, både i og uden for Danmark, er teknologien allerede en naturlig del af hverdagen. Spørgsmålet er, om danske virksomheder er klar til at udnytte potentialet, eller om de risikerer at sakke bagud i en global konkurrence, hvor udviklingen kun tager til i fart.
Mange har for nylig hørt om generativ AI og Microsoft Copilot. De to teknologier er på ganske kort tid gået fra at være ukendte til at være på alles læber. Samtidig melder både offentlige og private aktører om projekter, hvor AI integreres i alt fra kundeservice til produktudvikling. Alligevel tøver flere virksomhedsledere stadig. De bekymrer sig måske om datasikkerhed eller om muligheden for at finde de rette folk, der kan styre et AI-projekt. Det er forståeligt, men ifølge flere rådgivere er det en risiko at vente, da tempoet i udlandet er umiskendeligt højt.
Herhjemme oplever for eksempel copilotkursus.dk og HverdagsAI.dk, at mange virksomheder søger mere end blot et kursus i, hvordan man bruger AI. De vil gerne have et samlet setup, hvor man både får hjælp til at definere de rigtige opgaver for AI, implementere systemet i praksis og uddanne medarbejderne. Nogle gange kræver det, at man “kortlægger” en forretningsstruktur for at se, hvor AI rent faktisk gør en forskel. Ofte dukker der nye idéer op, når man først dykker ned i, hvilke opgaver der er mest tidskrævende, og hvor data kan være en drivkraft.
For mange medarbejdere er AI stadig lidt en mystisk størrelse. De fleste har hørt om ChatGPT, men har måske aldrig set, hvordan det kan bruges til hverdagens arbejdsprocesser. Hvis man viser, at teknologien kan lette rutineopgaver, falder der tit en sten fra hjertet, fordi folk ser, at AI ikke er ensbetydende med, at deres jobs forsvinder. Tværtimod kan AI hjælpe med at frigøre tid til mere kreative og strategiske opgaver. Nogle taler om, at Copilot kan skrive kladder til mails eller rapporter på få sekunder. I en travl hverdag kan det betyde markante tidsbesparelser.
Men der skal også handles ansvarligt. Nye europæiske regler, herunder EU’s AI-forordning, sætter klare krav til datasikkerhed og etisk brug. Derfor er det klogt at tænke ansvarlighed med fra start. Dette inkluderer at kortlægge, hvilke data man vil bruge, og om algoritmerne risikerer at diskriminere. De fleste eksperter anbefaler, at ledelsen prioriterer AI-strategier, der lever op til disse standarder, så man ikke i sidste ende skal lave tidskrævende og dyre tilpasninger, når man først er halvvejs i projektet.
Her er vi også tilbage ved den praktiske dimension, som firmaer som copilotkursus.dk og HverdagsAI.dk lægger vægt på. De ser det som afgørende, at medarbejderne afprøver AI-løsninger i virkeligheden og oplever, hvordan systemerne håndteres. Dette kan både ske gennem egentlige kurser og via skræddersyede implementeringsprojekter, hvor man designer softwareagenter eller Copilot-opsætninger, der matcher netop den pågældende arbejdsplads.
I udlandet er flere store koncerner allerede vant til at bruge AI som en naturlig del af deres drift. For eksempel har man robotter, der pakker varer på lageret, mens avancerede systemer forudser salgsudvikling. Det betyder, at hvis danske virksomheder vælger at vente alt for længe, risikerer de at blive overhalet på produktivitet og omstillingsevne. At få AI ned i dagligdagen kan således gøre en reel forskel på konkurrenceevnen.Flere lokale cases bekræfter gevinsterne.
Kort sagt: AI er ikke bare et modeord eller et eksperiment. Det er en teknologi, der er ved at blive hverdag i mange lande, og hvis Danmark vil være med i front, kræver det en aktiv indsats nu. Ved at søge professionel hjælp og fokusere på både etik, teknik og medarbejdernes accept kan virksomheder nemt tage de første skridt. Og så vil man opdage, at AI slet ikke er så skræmmende – tværtimod kan det blive en brik i at gøre hverdagen lidt mere effektiv og spændende.